Jubiii…
Jeg fandt et stillingsopslag, der rent faktisk var relevant for mig at
søge. Det er ikke fordi, det er det første job jeg har søgt, men
processen fik mig til at tænke på dengang jeg sidst var i en situation,
hvor det var nødvendigt at søge job med spredehagl. Det var nostalgiske
tanker, der dukkede op. Det var trods alt ca. 20 år tilbage i tiden, og
alting var meget anderledes.
Kalenderen
stod på 1988, og jeg var på jagt efter en læreplads. Dengang var en
jobannonce noget, man fandt i avisen, og en ansøgning noget, der blev
skrevet i hånden og helst indledt med formelle standardfraser som ”Jeg
tillader mig herved at ansøge om den i Berlingske Tidende opslåede
stilling som xxx”. Ansøgningen blev efter grundig korrekturgennemgang
puttet i en A4-kuvert sammen med kopier af eksamensbeviser og andre
relevante dokumenter (var CV’et overhovedet opfundet på den tid…?).
Korrekt frankeret blev hele molevitten lagt i hænderne på postvæsnet,
mens man selv bare satte sig hen og ventede på, at der dumpede
en bekræftelse ind gennem brevsprækken en lille uge senere. Med lidt
held kom der nogle uger senere en indkaldelse til en samtale i
virksomheden, der så forhåbentligt resulterede i endnu en samtale og
siden hen en kontraktunderskrivelse.
Jeg
må dog indrømme, at jeg i går fandt grænsen for, hvad jeg
udviklingsmæssigt finder acceptabelt. Jobindex kunne med stor stolthed
meddele, at de nu stiller online-værktøjet Tekstmaskinen til rådighed
helt gratis. Dette vidunder kan hjælpe alle de skriveblokerede
ansøgningsskrivere med at få formuleret deres ansøgninger. Ikke blot
bliver du guidet gennem processen for både CV og ansøgning, den stiller
også en hel database af standard-sætninger til rådighed, så
formuleringen flyder lidt bedre.
WOW!
Nu kan virksomheder, der før fik 100 ansøgninger til en ledig stilling
se frem til at få 100 stort set ens ansøgninger. Jeg er af den naive
opfattelse, at en ansøgning er en ansøgers skriftlige ansigt, der skal
vise personlighed og evner. Men det er måske bare et levn tilbage fra
1988?
Fra ”Livet som Ledig”, 04.03.2009
Ingen kommentarer:
Send en kommentar