”Det
er jeres elektrofører. Jeg beklager forsinkelsen, men der er opstået
tekniske vanskeligheder, og vi afventer i øjeblikket klarsignal til
videre kørsel. Jeg forventer, at vi kan køre videre i løbet af nogle få
minutter”.
Højtalerstemmen
var knap nok tavs, før jeg mærkede den første sveddråbe frigøre sig fra
min knæhase og tage en stille, kildrende vandring ned ad mit ben. Hud
mod hud er ikke ideelt i den givne situation. Jeg prøvede at strække
benene for at få lidt luft ind til knæhaserne, men manden overfor mig
besværliggjorde processen. Hvorfor skulle jeg også vælge netop denne dag
til at være feminin og iføre mig nederdel?
Samtidig med at jeg læner mig op ad den dejligt kølende glasvæg i mellemgangen, sætter toget i gang. YES! Vi kører igen.
”Næste station er Østerport”.
Da
dørene går op rammes jeg af den mest vidunderlige, forfriskende vind jeg
nogensinde har oplevet. Næste gang jeg bare skal fra Nørreport til
Østerport, tror jeg, at jeg går.
Opgave skrevet til Saxo’s Forfatterskole, april 2009
Ingen kommentarer:
Send en kommentar