Venter på signal

”Det er jeres elektrofører. Jeg beklager forsinkelsen, men der er opstået tekniske vanskeligheder, og vi afventer i øjeblikket klarsignal til videre kørsel. Jeg forventer, at vi kan køre videre i løbet af nogle få minutter”.

Højtalerstemmen var knap nok tavs, før jeg mærkede den første sveddråbe frigøre sig fra min knæhase og tage en stille, kildrende vandring ned ad mit ben. Hud mod hud er ikke ideelt i den givne situation. Jeg prøvede at strække benene for at få lidt luft ind til knæhaserne, men manden overfor mig besværliggjorde processen. Hvorfor skulle jeg også vælge netop denne dag til at være feminin og iføre mig nederdel?

Få minutter… Det ville nok være til at holde ud, men alle ved, at få minutter på DSB-sprog rent faktisk betyder noget nærmere 10-15 minutter. Og jeg har allerede siddet i det forbandede stillestående S-tog i et kvarter med solen bagende ind gennem vinduet. Tanken om at sidde her længere med sveden drivende ned ad benene er i sig selv svedfremkaldende. Åh ja, here we go. Først panden, så dråben fra tindingen ned forbi øret. Solbrillerne glider ned på næsetippen helt af sig selv og håret klistrer til hals og nakke. Dernæst den kildrende fornemmelse mellem skulderbladene. Og sidst, men ikke mindst, den lille bæk ned gennem kavalergangen. Jeg er nu i kategorien ”gennemblødt”, ansigtet er rødt og jeg føler mig som en levende trykkoger. Hvis man for fanden bare kunne åbne et vindue.

Jeg holder ikke ud at sidde her længere. De andre passagerer sidder alt for tæt på, og jeg er nødt til at gøre noget ved hud-mod-hud-situationen, så jeg rejser mig og går ud i mellemgangen. Det er minimalt effektivt, men bevægelsen giver i det mindste en smule ”sus i skørtet”.

Samtidig med at jeg læner mig op ad den dejligt kølende glasvæg i mellemgangen, sætter toget i gang. YES! Vi kører igen.

”Næste station er Østerport”.

Da dørene går op rammes jeg af den mest vidunderlige, forfriskende vind jeg nogensinde har oplevet. Næste gang jeg bare skal fra Nørreport til Østerport, tror jeg, at jeg går.

Opgave skrevet til Saxo’s Forfatterskole, april 2009